Tre råd til bedre trivsel i detailbranchen I forbindelse med forløbet Mental Sundhed i Detailbranchen, støttet af Velliv Foreningen, har konsulentvirksomheden Mentality i samarbejde med ti små og mellemstore detailvirksomheder praktiseret og trænet en række afgørende kommunikations- og relationsværktøjer med henblik på styrke markedsposition gennem et øget fokus på mental sundhed. Tre af de fokuspunkter, som værktøjerne tager afsæt i, får du indblik i her sammen med tre håndgribelige råd til øget trivsel på arbejdspladsen.   En stor del af landets detailvirksomheder har siden Coronapandemiens indtruffen haft det svært med nedlukninger og svigtende omsætning. Det har lagt et stort pres på branchens lederes evne til at kommunikere, nå forretningsmæssige mål og skabe trygge rammer for organisationen i en tid som har været uforudsigelig. Samtidig har det som medarbejder krævet stor portion tillid til sin leder og et højt niveau af engagement og optimisme, hvor grunden under fødderne ikke har været fast. Den professionelle pose er blevet godt og grundigt rystet, og i højere grad end nogensinde har lederkompetencer, organisatoriske relationer og trivsel fået en helt særlig betydning i en tid hvor vores psykosociale miljø på arbejdspladsen bliver reevalueret og skabt på ny.   Følgende råd henvender sig som udgangspunkt til at styrke den egentlige arbejdsplads og arbejdskultur. I Mentalitys forløb erfarer deltagervirksomheder også, at redskaberne har stor effekt på relationen til både leverandører og kunder. Vær åben og nysgerrig  Mange gange læner vi os op ad rutiner og processer i vores arbejdsliv – det gælder både i vores relation og kommunikation til hinanden, men også når det gælder relationen til kunder og samarbejdspartnere. Det handler om at skabe en mere ansvarlig og bevidst kommunikation. Derfor: Stil åbne spørgsmål. Når du står over for et andet menneske, kollega eller kunde, så vær nysgerrig. Der er noget at lære i hver samtale, kort eller lang. Kommer en kollega til dig med frustration, spørg da ind til hvad din kollega har brug for fra dig i denne situation og hvordan du bedst støtter vedkommende i stedet for at antage hvordan du kan støtte. Står du over for en kunde kan du spørge til, hvad du kan gøre for at skabe de bedste rammer for vedkommende – uagtet om du er frisør, salgsekspedient, tjener eller noget fjerde. Bliv på egen banehalvdel Vi taler alle sammen typisk ud fra vores autopilot. Det kan skabe helt unødvendige konflikter, men heldigvis kan den adfærd ændres, når man fokuserer på skills inden for kommunikation. Et helt konkret eksempel på det er at tale med f.eks. kolleger og leverandører ud fra egen oplevelse. Eller med andre ord, at praktisere at blive på egen banehalvdel. Når vi arbejder med så konkrete værktøjer øger det bevidstheden og autopilotkommunikation ændres til at blive bevidst kommunikation. Derfor: Hvad gør situationen ved dig. Ingen mennesker vil nogensinde ændre adfærd ved at blive fortalt af andre, hvordan de føler. ”Du er også altid bare så sur” er ikke et eksempel på ansvarlig kommunikation. Et alternativ kan være ”jeg har bemærket, at din tone ændrer sig. Det får jeg til at betyde, at jeg måske irriterer dig. Er der noget om det?”.  Vi konkluderer og antager hele tiden i vores indre på baggrund af andres udtalelser og adfærd – men det er ikke nødvendigvis konklusioner som stemmer overens med afsenderens intention. Aflæs det usagte   Når vi kommunikerer har modtageren 7 % fokus på det sagte, 38 % fokus på stemmeføring, og hele 55 % af modtagerens fokus er på kropssprog. Vi taler altså meget mere med vores krop uden egentlig at sige noget som helst. Derfor:   Se hele personen. Når det gælder din relation til både kolleger og kunder giver deres energi typisk et fingerpeg til dig om deres følelsesmæssige tilstand. Hvordan er deres energi? Stemmeføring? Øjenkontakt? Kropssprog? Kan du også mærke, når du kommer ind i et rum og der er dårlig stemning? Du aflæser situationen, og det er det, vi i daglig tale refererer til som situationsfornemmelse. Der er faktisk meget at hente ved at skrue op for observationen og empatien og agere ud fra det, man observerer. Kommer en kunde f.eks. ind i din butik og virker tydeligt stresset, kan du meget konkret spørge ind til, hvordan du bedst kan hjælpe. Nogle vil hjælpes, andre vil finde ud af det selv. I stedet for at konkludere på din antagelse af kundens behov, kan du spørge ind og sætte kundens behov i centrum – som jo er den vigtigste opgave.  Gør vi ikke det, kan det være dyrt for både relation og forretning.

Lige siden vi var hulemænd-og kvinder, har fællesskab været nøglen til overlevelse. Dengang vi rendte rundt med køller i hånden og havde en vildt udtryk i øjnene, var fællesskabet en præmis for overlevelse. Og sådan forholder det sig rent faktisk stadigvæk. Måske vi opfører os en kende mere civiliseret – måske – men behovet for fællesskab er ikke blevet mindre. Hvad angår udtrykket i øjnene, har det muligvis ændret sig moderat – men ikke nødvendigvis til det bedre; for en stor del af befolkningen har det udviklet sig fra at være vildt til tomt. Hvorfor? Fordi ensomhed er et faktum; og fællesskab og nærende relationer ikke en selvfølge. Hvorom alting er, er vi er alle sammen dybt, dybt afhængige af hinanden. Vi – du og jeg, ja os alle, er simpelthen afhængige af hinanden i forhold til at leve liv, som er fyldt med glæde og føles meningsfuldt. Relationer samt fællesskaber, og selvfølgelig en bid mad og lidt at drikke, er i runde tal dét der sikrer artens overlevelse. Alverdens undersøgelser i ind-og udland peger på, at når vi ikke indgår i fællesskaber og har nærende relationer, har det store og fatale konsekvenser. Vi kan faktisk dø af ensomhed… og ved gud om det ikke er påvist, at det at være ryger og inhalere +4000 giftstoffer, er mindre livstruende end at rende rundt med en langvarig følelse af ensomhed. Man kan altså dø af ensomhed. Gisp! Den gode nyhed er, at vi aktivt og med det samme kan ændre på den triste statistik. I dag er det relativt nemt at koble sig på et fællesskab, og de fås i alle mulige størrelser, både i den virkelige verden og i Cyber Space. Og vi kommer til at se endnu flere af dem i fremtiden. Fællesskaber i alle mulige konstellationer bliver en megatrend, for vi har brug for dem. Vi har brug for at mærke, at andre mennesker har brug for os. At vi kan gøre en forskel. Og det verden og menneskeheden har brug for er, at udtrykket i øjnene bliver roligt og kærligt. Så er du ikke allerede en del af et fællesskab, så hop med på vognen – så kan du også prale af at være super trendy! Så. Hvad er det med de dér fællesskaber, hvad er det de kan? Jo, ser du, i bund og grund er effekten af at være en del af et fællesskab, at de får os til at føle at vi har værdi. At vores eksistens på denne klode rent faktisk gør en forskel. At vi hører til. At vi har noget at bidrage med. Og vitterligt; det der ligger i fællesskaber og (sunde) relationer er, at der opstår balance mellem det at give og få. Et fællesskab og samværet med andre mennesker giver en lykkefølelse. Glæde. Og i sidste ende meningsfuldhed, som er den følelse vi til enhver tid vil gå gennem ild og vand for at mærke. Fællesskab og relationer er altså ikke bare modgiften på ensomhed, men selve nøglen til at leve et lykkeligt og meningsfuldt liv. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok altid være. Men hvad hulen er det så, der indimellem holder os tilbage fra at søge endnu mere ud i fællesskaber, eller tage kontakt til nye eller gamle relationer– søge veninder, nogen at gå på cafe med, nogen at rejse med osv.? Det jeg har erfaret er, at det er vores egne fortællinger. De fortællinger og overbevisninger vi har om os selv. Om hvem vi er. Om hvad vi er værd. Eller ikke er værd. Faktisk er de der fortællinger ALTID årsagen til, at vi ikke tager ansvar for vores ensomhed. For hvad hvis vi bliver afvist, er uinteressante, ikke har noget at byde ind med? Heldigvis er fortællinger jo lige præcis det de er: blot fortællinger. Og de har sjældent noget med virkeligheden at gøre. De fortællinger og tanker vi hver især bærer rundt på, som kan spænde ben for os og gøre os ensomme, forløses når vi stiller skarpt på hvad der er fakta og hvad er fortælling. Og det kan fællesskabet også bruges til. Så lad os være modige og bruge det som et afsæt for udvikle en bedre selv-relation og relation til andre. Læne os ind i tilliden til fællesskabet og det faktum, at vi har lige meget brug for hinanden. Hvis du læser med så langt, er du allerede godt på vej. Det betyder, at du er nysgerrig på at udvikle dig, lære nye mennesker at kende og med det tage ansvar for, at udtrykket i dine øjne hver dag bliver så funklende og levende, som det altid har været meningen. Så tillykke med det. Jeg hepper på dig.

Jeg har et crush. Et GEVALDIGT crush. Han hedder Tim. Som i Tim Ferriss. Han kan rigtig meget. Bl.a. kan han stille pisseirriterende spørgsmål. Spørgsmål, som er vigtige og som handler om dig. Og den ømme tå. Eller den glemte drøm. Jeg tænkte: det vil jeg sgu også kunne, dét der. Og nu har jeg lært det. Stillet tusindvis og atter tusindvis af spørgsmål. Øvelse gør mester. Så nu er jeg det også. Pisseirriterende. Får endda nogle gange folk til at græde. Og jeg undskylder ikke engang. For der er ikke noget at undskylde. Indsigt. Transformation. Mønsterbrud. Ændret adfærd. Ny personlighed. Drømmeliv, der bliver virkelighedsliv. Det er belønningen for at stå model til de der irriterende spørgsmål. Og nårh ja, der er også alle de rare spørgsmål. For det du vil, skal jo også ligesom realiseres. Og nå ja, der følger faktisk også både lidt empati og nærvær med – for det kan godt være svært. Men man kommer altid så stærkt tilbage. Og ALTID og uden undtagelse stærkere, og klogere tilbage. På sig selv. På sit liv. På sin måde at være i verden på. Som menneske. Som leder. Som den du er. Og det er her magien opstår. For det er lige præcis her, at det umulige bliver muligt. Og så er det endda inden for rækkevidde. Er du blevet nysgerrig? Så vil jeg gerne stille dig nogle pisseirriterende spørgsmål.