Vælg Den Rigtige Coach – 7 tips

Vælg den rigtige coach

Hvordan vælger man den rigtige coach? Du har fundet ud af, at coaching lige det, du står og har brug for, og nu er du på jagt efter den rigtige coach.

Læs med her og få de 7 vigtigste tips til at vælge en god coach.

Hvordan vælger man den rigtige coach?

Der findes et hav af forskellige coaches, som alle sammen har forskellige baggrunde, erfaringsgrundlag og ekspertise. Så det kan være svært at finde ud af, hvilken coach man skal vælge.

Sådan havde Mentalitys stifter det også, da hun stod og skulle finde en coach til sig selv for fire år siden. Hun gjorde sig nogle erfaringer, og fandt ud af, at der er 7 ting, som er vigtige at have med i tankerne, når man skal finde den rigtige coach. Hun deler dem med dig her:

7 tips til at vælge den rigtige coach

  1. Find din motivation
  2. Sæt dig et mål
  3. Læg en økonomisk plan
  4. Tjek coachens uddannelse
  5. Tjek coachens personlige erfaring
  6. Tjek coachens anbefalinger
  7. Find ud af om der er kemi

1. Find din motivation

Inden du gør noget andet, skal du gøre op med dig selv, hvad din motivation er for at opsøge en coach.

Det kan nemlig hjælpe dig med at indskrænke dit søgefelt, så du finder en coach, der er specialist i de problemstillinger og behov, som lige netop du har.

En specialiseret coach er som regel mere erfaren i, og passioneret om, den givne problemstilling end den generelle coach.

Zuzan er specialiseret coach i eksistentielle kriser – i privatlivet og på arbejdspladsen.

Læs om personlig coaching her.

Find en god coach

2. Sæt dig et mål

Én ting er at være bevidst om, hvorfor du opsøger en coach. Noget andet er at have besluttet dig for, hvad du gerne vil have ud af coachingen.

Vil du gerne leve et mere meningsfuldt liv, bryde gamle mønstre, styrke dine relationer eller noget helt fjerde?

Tænk over et mål, så du er sikker på, at coachen kan hjælpe med at nå dertil.

Det er også vigtigt, at du ved, hvad du søger. Nogen forveksler nemlig coaching med terapi – og det er ikke det samme.

Er vi det rigtige match for dig?

Lad os undersøge det!

 42 72 18 29 / info@mentality.dk

3. Vælg den rigtige coach: Læg en økonomisk plan

Rom blev ikke bygget på én dag – og det samme gælder for dig og din identitet.

For de fleste er coaching en proces over 5-10 gange, men der findes ikke et entydigt svar på, hvor mange sessions der skal til. Nogen kan allerede mærke en væsentlig forandring efter de første 45 minutter, andre bliver coachet i flere år.

Coaching er en investering og for at få det optimale ud af forløbet, er det en god idé at have råd til minimum fem sessions.

Se vores coachingpriser her.

4. Tjek coachens uddannelse

Der er stor forskel på coaches, og særligt én ting skiller dem fra hinanden: Deres uddannelse.

Nogle coaches har en længere uddannelse bag deres titel, hvor andre måske slet ikke har nogen. Det afspejler sig især i den måde, coachen arbejder på, og hvilken tilgang vedkommende har til coachingen.

Hvad der er bedst for dig, er i virkeligheden et temperamentsspørgsmål. En tommelfingerregel er at vælge en coach, som har mindst én ICF-godkendt uddannelse bag sig.

Læs mere om ICF-godkendte uddannelser her.

Se Zuzans CV her.

Hvordan finder man en god coach

5. Tjek coachens personlige erfaring

Det siger sig selv, at en nyuddannet coach ikke har lige så meget erfaring, som en garvet coach, men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvor dygtig coachen er.

Udover at kigge på hvor mange klienter, coachen har haft, kan du også kigge på, hvilke typer klienter, det har været. Minder deres situation om din?

Det er også en god idé at undersøge, om coachen har noget personlig livserfaring, som gør ham eller hende kvalificeret til at tage hånd om dine problemstillinger.

Da Zuzan stod og skulle vælge sin coach for fire år siden, valgte hun netop på baggrund af den personlige livserfaring.

Læs om hendes personlige historie med coaching.

6. Tjek coachens anbefalinger

Det er altid en god idé at spørge rundt i dit netværk, hvad deres erfaringer med coaching er. Måske de kan anbefale en coach, eller hjælpe dig med at finde ud af, hvilken type coach du har brug for.

Men husk altid at lytte til din intuition. Vi er alle forskellige mennesker, og det gode match mellem din veninde og hendes coach er ikke nødvendigvis det rigtige match for dig.

Se vores anbefalinger her.

7. Find ud af om der er kemi

Det sidste skridt er at sikre, at kemien mellem dig og din coach er god.

Din coach skal kunne udfordre dig, ændre dit tankemønster og få dig til at se verden med nye øjne. Det kan selvfølgelig være svært at vide, før man har mødt vedkommende.

Derfor er det en god idé at tage en uformel, indledende snak med den coach, som du har udpeget dig. På den måde kan du få en fornemmelse af, om I er på samme bølgelængde og kan forstå hinandens sprog.

Vi tager rigtig gerne en snak med dig, så vi sammen kan undersøge, om vi er det rigtige match for hinanden.

Læs også: 5 grunde til at overveje coaching.

Zuzan Linnet Degani

Måske er jeg den rigtige coach for dig?
Mit navn er Zuzan Linnet Degani, og jeg er coach, mentor og moderator.
Jeg brænder for at hjælpe dig til et mere meningsfuldt liv, hvor du står stærkere i dig selv.
Måske er jeg den rette coach for dig? Det kan vi finde ud af med en helt uforpligtende samtale.
Ring til mig på: 42 72 18 29
Eller skriv en mail: info@mentality.dk
Jeg glæder mig til at høre fra dig!