Når det man laver IKKE virker

Jeg og mine kolleger blev faktisk en kende nervøse, da det for nylig viste sig, sådan helt sort på hvidt at det vi laver hos Mentality IKKE virker 😵. Eller faktisk blev vi pænt skrækslagne.
I forbindelse med vores forløb, Mental Sundhed i Detail støttet af Velliv Foreningen, har vi således inviteret en række ledere og medarbejdere fra 10 virksomheder til at deltage i et 9 måneders langt forløb. Formålet er at eksemplificere at der er en megete klar sammenhæng mellem arbejdstrivslen og hvordan en virksomhed eller organisation performer på sit marked. I den forbindelse har vi helt konkret arbejdet med personlig udvikling hos både ledere og medarbejdere  med det for øje at højne arbejdsglæden og med det effektiviteten som har indflydelse på organisationernes nøgletal og mål.

Da de første evalueringer og målinger tikkede ind halvvejs gennem forløbet viste de, at noget af det vi har arbejdet virkelig INTENST med – nemlig kommunikation – var faldet. Altså blevet forværret. GISP! 😳
Deltagerne oplevede simpelthen, at kommunikationen var ringere end da de startede. WTF? Vi havde fejlet!
Da vi havde fået vejret igen og pulsen nogenlunde normaliseret, fik vi øje på nogle andre ting; der tegnede der sig faktisk et lidt andet billede. Et billede som vi havde HÅBET ville komme til udtryk på et senere tidspunkt længere ude i forløbet.  Det som målingerne pegede på var nemlig et markant øget bevidsthedsniveau hos deltagerne – bl.a. i forhold til deres egen og andres kommunikationsevner – eller mangel på.

Og det var ÅRSAGEN til, at oplevelsen af den generelle kommunikation var faldet. For det er nemlig på ingen måde ligegyldigt HVORDAN eller HVORFRA vi kommunikerer. Tværtimod er det virkelig AFGØRENDE og DEFINERENDE i forhold til vores relationer, adfærd og ja, performance.
Selvom forløbet ikke er afsluttet endnu, kan vi godt afsløre, at det vitterligt er rentabelt at investere i den mental sundhed 🤑 ✨ hos ledere og medarbejdere…også i form af ansvarlig kommunikation 😊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *