Tre råd til bedre trivsel i detailbranchen

Tre råd til bedre trivsel i detailbranchen

I forbindelse med forløbet Mental Sundhed i Detailbranchen, støttet af Velliv Foreningen, har konsulentvirksomheden Mentality i samarbejde med ti små og mellemstore detailvirksomheder praktiseret og trænet en række afgørende kommunikations- og relationsværktøjer med henblik på styrke markedsposition gennem et øget fokus på mental sundhed. Tre af de fokuspunkter, som værktøjerne tager afsæt i, får du indblik i her sammen med tre håndgribelige råd til øget trivsel på arbejdspladsen.

 

En stor del af landets detailvirksomheder har siden Coronapandemiens indtruffen haft det svært med nedlukninger og svigtende omsætning. Det har lagt et stort pres på branchens lederes evne til at kommunikere, nå forretningsmæssige mål og skabe trygge rammer for organisationen i en tid som har været uforudsigelig. Samtidig har det som medarbejder krævet stor portion tillid til sin leder og et højt niveau af engagement og optimisme, hvor grunden under fødderne ikke har været fast. Den professionelle pose er blevet godt og grundigt rystet, og i højere grad end nogensinde har lederkompetencer, organisatoriske relationer og trivsel fået en helt særlig betydning i en tid hvor vores psykosociale miljø på arbejdspladsen bliver reevalueret og skabt på ny.

 

Følgende råd henvender sig som udgangspunkt til at styrke den egentlige arbejdsplads og arbejdskultur. I Mentalitys forløb erfarer deltagervirksomheder også, at redskaberne har stor effekt på relationen til både leverandører og kunder.

  • Vær åben og nysgerrig 

Mange gange læner vi os op ad rutiner og processer i vores arbejdsliv – det gælder både i vores relation og kommunikation til hinanden, men også når det gælder relationen til kunder og samarbejdspartnere. Det handler om at skabe en mere ansvarlig og bevidst kommunikation. Derfor:

Stil åbne spørgsmål. Når du står over for et andet menneske, kollega eller kunde, så vær nysgerrig. Der er noget at lære i hver samtale, kort eller lang. Kommer en kollega til dig med frustration, spørg da ind til hvad din kollega har brug for fra dig i denne situation og hvordan du bedst støtter vedkommende i stedet for at antage hvordan du kan støtte. Står du over for en kunde kan du spørge til, hvad du kan gøre for at skabe de bedste rammer for vedkommende – uagtet om du er frisør, salgsekspedient, tjener eller noget fjerde.

  • Bliv på egen banehalvdel

Vi taler alle sammen typisk ud fra vores autopilot. Det kan skabe helt unødvendige konflikter, men heldigvis kan den adfærd ændres, når man fokuserer på skills inden for kommunikation. Et helt konkret eksempel på det er at tale med f.eks. kolleger og leverandører ud fra egen oplevelse. Eller med andre ord, at praktisere at blive på egen banehalvdel. Når vi arbejder med så konkrete værktøjer øger det bevidstheden og autopilotkommunikation ændres til at blive bevidst kommunikation. Derfor:

Hvad gør situationen ved dig. Ingen mennesker vil nogensinde ændre adfærd ved at blive fortalt af andre, hvordan de føler. ”Du er også altid bare så sur” er ikke et eksempel på ansvarlig kommunikation. Et alternativ kan være ”jeg har bemærket, at din tone ændrer sig. Det får jeg til at betyde, at jeg måske irriterer dig. Er der noget om det?”.  Vi konkluderer og antager hele tiden i vores indre på baggrund af andres udtalelser og adfærd – men det er ikke nødvendigvis konklusioner som stemmer overens med afsenderens intention.

  • Aflæs det usagte

 

Når vi kommunikerer har modtageren 7 % fokus på det sagte, 38 % fokus på stemmeføring, og hele 55 % af modtagerens fokus er på kropssprog. Vi taler altså meget mere med vores krop uden egentlig at sige noget som helst. Derfor:

 

Se hele personen. Når det gælder din relation til både kolleger og kunder giver deres energi typisk et fingerpeg til dig om deres følelsesmæssige tilstand. Hvordan er deres energi? Stemmeføring? Øjenkontakt? Kropssprog? Kan du også mærke, når du kommer ind i et rum og der er dårlig stemning? Du aflæser situationen, og det er det, vi i daglig tale refererer til som situationsfornemmelse. Der er faktisk meget at hente ved at skrue op for observationen og empatien og agere ud fra det, man observerer. Kommer en kunde f.eks. ind i din butik og virker tydeligt stresset, kan du meget konkret spørge ind til, hvordan du bedst kan hjælpe. Nogle vil hjælpes, andre vil finde ud af det selv. I stedet for at konkludere på din antagelse af kundens behov, kan du spørge ind og sætte kundens behov i centrum – som jo er den vigtigste opgave.  Gør vi ikke det, kan det være dyrt for både relation og forretning.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *